Medieskolen Juno

Fortæl din historie med digitale billeder og lyd

Har du lyst til at arbejde med medieproduktion? På Medieskolen Juno kan du lære at lave film, lyd og billeder.

Vi ønsker at fortælle alle de mange gode historier, der ligger ufortalt om det at være et menneske med udviklingshæmning - fra dit eget synspunkt og med din stemme.

Undervisning 
Du bliver undervist i brug af kamera, redigering, lysopsætning, touch-teknologi, produktion af apps, billedredigering samt respekt for udstyr. Der vil også være teoretisk undervisning i bl.a. interviewteknik, tilrettelæggelse af medieproduktioner og mediehistorie. Alt vil foregå i faste og anerkendende rammer, der bidrager til en positiv og indholdsrig hverdag for voksne borgere med udviklingshæmning. 

Undervisning foregår mandag til torsdag fra kl. 09-14, og fredag fra kl. 09-12.

Hvert år i slutningen af juni holder vi translokation, hvor vi fejrer vores dygtige elever. Der vil være åbent hus, og alle er velkomne til at overvære overrækkelse af diplomer.

På medieskolens hjemmeside kan du læse mere om skolen og se vores film.

Optagelseskrav
Du skal være fyldt 18 år og være selvhjulpen i forhold til spisning, toiletbesøg og transport for at kunne søge om optagelse. Man ansøger for et år af gangen.

Først skal du gennem en praktikperiode på Medieskolen Juno, hvorefter optagelsen sker i samarbejde med Københavns Kommunes visitation. Vi lægger især vægt på din lyst til at lære nyt og evnen til at arbejde koncentreret med diverse medier. Derudover er det vigtigt, at du er en holdspiller.

Betaling
Et skoleår løber fra august til juli måned. På Medieskolen Juno er der ikke brugerbetaling. Der er derimod et kontingent på 2.700 kr (pr. 01-09-2015) til "Foreningen Medieskolen Junos elever".

Du er velkommen til at besøge skolen efter aftale.

Her er de jobs, vi kan tilbyde

Medieproduktionsmedarbejder

Kontakt

Medieskolen Juno
Fussingsvej 17
2300 København S
Danmark

Ring og hør mere om Medieskolen Juno på tlf +45 24 77 02 25