Værkstedsmedarbejder i Kraftværket

  • ""
  • ""
  • ""
  • ""
Få job i Kraftværkets træværksted

Vi søger friske medarbejdere til vores værksted. Hos os kommer du til arbejde med produktion af Kraftværkets egne produkter. Det betyder bl.a. du skal arbejde med forskelligt værktøj og maskiner, som du bliver instrueret i at håndtere. På værkstedet kan du komme til at arbejde med følgende:

  • Save med forskellige slags save - både manuelle og elektriske.
  • Bore huller med en søjleboremaskine.
  • Finisharbejde herunder slibe, oliere, male og lignende.
  • Skrue med skruemaskine.
  • Ophængning og montering af diverse egenproducerede produkter.

Vi er meget stolte af vores håndværk, og sætter en ære i at producere disse. Vi har bl.a. produceret julehjerter af genbrugstræ, borde og bænke sæt, pallehylder og vinreoler.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil se, hvad vi producerer og sælger, er du velkommen til at kigge på vores Instagram og facebookprofil: Kraftværket.