Pakkerimedarbejder

  • ""
    Foto: Juno
Job i Kraftværkets pakkeri på Svanevej 24 i København NV.

I Kraftværket kan du blive en del af et team, som pakker og monterer forskellige produkter for en lang række virksomheder. Vi producerer også egne produkter – smykker, kort, billeder og tekstil - som vi sælger i Kraftværkets butik. 

Er du struktureret og tålmodig, er det sikkert noget for dig. Vi arbejder med forudsigelige opgaver i mindre teams, hvor man altid ved, hvad man skal lave:

  • Vi samler produkter færdigt og sætter mærkater på.
  • Vi monterer og pakker produkter: fx mobil vindmåler, medicinæsker og ledningsholder.
  • Vi sorterer og pakker kosmetikprodukter.
  • Vi tæller, at det rigtige antal kommer i samme kasse/æske.
  • Vi samler kasser.
  • Vi lægger produkter rigtigt i kasser, lukker kasser og samler sammen til afhentning.

I Kraftværket tilbyder vi dig beskyttet beskæftigelse, hvor du kan indgå i en arbejdsrelation med mere eller mindre behov for støtte.
Vi respekterer den enkeltes arbejdsevne. Du kan derfor godt få individuelle aftaler om mødetider og hjemmedage, så du har mulighed for at få dit arbejdsliv tilpasset dine særlige behov.
På fælles møder taler vi om, hvordan vi får dagene til at fungere, og hvordan de kommer til at give god mening for alle. Og hvis du har brug for det, tager vi også en én til én samtale med dig.