Medarbejder i Silvan

Kom med på Silvanholdet

Vil du være med til at holde Silvans udearealer rene sammen med dine kollegaer? Vi fejer, tømmer skraldespande, ordner indkøbsvogne og sørger for at Silvans indgangsparti altid er pænt.  Der er også mulighed for at få arbejdsopgaver i Silvans personalekøkken, som fx at tømme opvaskemaskine og tørre borde af.

Du møder ind på Brønshøjvej 17 D, hvorfra vi sammen følges ad til arbejdsstedet med offentlig transport. I Silvan arbejdes der tre gange om ugen - mandag, onsdag og fredag formiddag.

Det er en forudsætning for dit arbejde på Silvanholdet, at du tilknyttes tilbuddet på Brønshøjvej

Vi tilbyder en sjov og lærerig hverdag, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer, opleve fællesskab samt udvikle arbejdsidentitet og arbejdsglæde. Arbejdet i Silvan er lønnet arbejde. 

Støtte og vejledning
Der er maksimalt seks medarbejdere på et Silvanhold. Derudover er der tilknyttet en pædagog, der yder støtte og vejledning til medarbejderne på jobbet.

Vi afstemmer og tilrettelægger nøje arbejdet i forhold til dit udviklingspotentiale. Det betyder bl.a., at vi har fokus på struktur og er fleksible i forhold til at imødekomme dit behov for hjælp og støtte. Vi arbejder ud fra tanken om, at du skal have medindflydelse, men samtidig også vise respekt for kollegaer.